Om mig
Om Spirevejen
Ideen til Spirevejen opstod en sen aften. Jeg har, i mit virke som lærer i grundskolen, desværre oplevet en del børn, der mistrives og ender i skolevægring. Jeg har selv haft det tæt inde på livet og står stadig i en situation, hvor hverdagen kan være uforudsigelig og utryg. Jeg ved, hvordan det påvirker barnet, men også hele familien.
Jeg har altid brændt for børns trivsel og troen på, at de kan opnå deres fulde potentiale. Jeg er ekspert i sprogfagene, men er eminent til at skabe relationer, der er tillidsfulde og respektfulde. Mit mål er at hjælpe familier ramt af skolevægring med nærværende hjemmeundervisning, tydelig struktur og tæt dialog, så hverdagen igen kan føles overskuelig.
Hvis I står i den ulykkelige situation, hvor jeres barn er i skolevægring, så kontakt mig meget gerne til en uforpligtende snak for at høre mere om mig, og det jeg kan tilbyde.
Derudover tilbyder jeg også lektiejhjælp, primært i sprogfagene. Jeg kan hjælpe med at få troen tilbage på at lykkes i fag, som man ellers har negative erfaringer med. I kan læse mere om de forskellige tilbud under ”forløb”.
De bedste hilsner fra Soo

Erhvervserfaring
- Lærer i grundskolen +10 år.
- Har erfaring fra folkeskoler, frie- og privatskoler samt en skole for højtbegavede børn.
- Klasselærererfaring og prøveforberedelse samt eksaminator og censor.
Uddannelse
- Meritlærer og cand.ling.merc. i fransk og europæiske studier.
- Påbegynder Professionsmaster i Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning d. 31/8 2026.

